still nordic søger modeinteresseret praktikant med flair for sociale medier!


Brænder du for mode, digital kommunikation og sociale medier? Så er du måske vores nye praktikant!
 
still nordic søger en engageret og initiativrig praktikant til vores marketingteam, der skal være med til at løfte vores digitale tilstedeværelse. Vi tilbyder et forløb på en arbejdsplads med kort vej fra tanke til handling, rig mulighed for at få indflydelse samt indsigt i, hvad det vil sige at være en del af en modevirksomhed.
 
Om os
still nordic er et dansk taskebrand, der skaber funktionelle og minimalistiske lædertasker. Vores virksomhed er bygget op omkring værdierne passion, autenticitet, kvalitet – helt fra design til produktion, salg og hverdagsliv. Vores udtryk er cool og casual, både i tekst og visuelt, og afspejler vores minimalistiske design og filosofi. Vi er en arbejdsplads med utroligt højt til loftet og et rigtig godt kollegaskab. Du bliver en del af et lille team, som arbejder tæt sammen hver eneste dag.
 
Om dig
Du brænder for digital markedsføring og elsker at holde dig ajour på de sociale. Du trives med frie tøjler og kan lide at tage teten på dit arbejde – du handler på dine visioner. Som praktikant hos still nordic vil du blandt andet komme til at administrere sociale kanaler, drive influencermarketing og assistere med øvrig indholdsproduktion. Interesse og eventuel erfaring med SEO er en stor fordel. Derudover vil du få rig mulighed for selv at påvirke både opgaver og arbejdsgang, hvorfor vi vægter selvstændighed højt.
 
Eksempler på arbejdsopgaver:
  • Billed- og tekstproduktion til sociale og digitale medier
  • Generel håndtering af vores sociale medier
  • Koordinering af influencersamarbejder
  • Diverse tekstproduktioner: Nyhedsbreve, kataloger, blogindlæg.
 
Vi tilbyder:
  • Et uformelt arbejdsmiljø med stor mulighed for at sætte aftryk på egne opgaver
  • Mulighed for masser af ansvar
  • Indsigt i en modevirksomhed og hele processen fra ideudvikling til design, produktion og salg.
  • Rig mulighed for at påvirke eget forløb

 
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi forestiller os, at din praktik er meritgivende som en del af en videregående uddannelse, men er åbne overfor andre løsninger, såfremt den rette kandidat ønsker det. Stillingen tiltrædes d. 1. august 2020 eller efter aftale. Som udgangspunkt arbejder du fra vores kontor i Ikast, men med mulighed for hjemmearbejdsdage.


Hvis du er interesseret, så send din ansøgning og CV inkl. foto (og evt. andre relevante dokumenter) til kommunikations- og marketingkoordinator Karoline Drejer-Madsen på kdm@stillnordic.com. Har du spørgsmål er du velkommen til at tage kontakt på mail eller telefon + 45 88 77 86 61.

Vi glæder os til at høre fra dig!